Skitsebog

  • 25×25 cm
  • 140 grams papir
  • Syrefrie sider

Lad det blomstre – Blomstermaleri fra drøm til virkelighed

Bag på bogen står der:

– Jeg skal plante præcis, hvad jeg har lyst til.
Vælge efter farve, duft, størrelse og udtryk
Dagens følelse tæller.

Når planten blomstrer, skal jeg tage et foto af den og tegne nogle skitser. Gerne mens planten er i blomst, og senest kort tid efter, skal jeg male et billede, hvori blomsten indgår.

Opgaven stillede jeg mig selv en forårs dag, hvor solen skinnede. Jeg havde forsigtigt forsøgt mig med at plante en staude, og var henrykt, da den sprang ud. Jeg fulgte planterne i min have gennem et år, tegnede dem, malede dem og udviklede en række teknikker til tegning og maleri af blomster. Flere af øvelserne blev optaget på film.

Bogen er skrevet til dig, som nyder at se på blomsterbilleder, og til dig, som higer efter nye ideer til dit eget maleri. Jeg håber du får lyst at gribe penslen, spaden og blyanten, lade dig fordybe i blomstermaleriet fra drøm til virkelighed – og lade kreativiteten blomstre..

Bogen er inddelt i fem dele:

Første del beskriver mit arbejde i haven.

Anden del tager fat på kunsten at tegne en blomst. At se og fortolke blomstens udtryk og tegne stilke, blade, frøstande og ukrudt.
Jeg gennemgår opbygningen af en marguerit, anemone, valmue og flere andre blomstertyper.

I tredje del tager vi på rejse.
Det handler om skitsetegning og akvareller. Hvordan benyttes materialerne til at observere og huske et motiv?
Akvarellens grundteknikker gennemgås og afprøves på forskellige malerier.

I fjerde del gennemgås materialer til akrylmaleri og vi tager fat på at male hvert enkelt blomsterhoved, et af gangen. Atter kigger vi på margueritten, anemonen, lupin, rose, klematis og mange andre, og med enkle teknikker males blomsterne en af gangen.

I femte del sættes alle blomsterne sammen til store billeder. Med forskellige teknikker udvikles blomstermalerierne fra drøm til virkelighed.