ArtAcademy Din kunstskole
Velkommen til ArtAcademy, som er fælles navnet for både vores online og vores fysiske kunstskole, som er beliggende i Vestjylland. Her er der gennem nu rigtig mange år afholdt utallige malekurser, tegnekurser, akvarelkurser og endda strikkekurser og ride kurser. Så velkommen til rigtig mange års kreativ erfaring, alsidighed og mangfoldighed
På vores malekurser lærer du at male i alle maleriets aspekter, så kort kan det siges. Hele vejen igennem vores kurser modtager du direkte og personlig sparring, uanset om du deltager i et online eller fysisk kursus. Uanset, hvilken kursus type, du deltager på, vil du, blandt vores kursusdeltagere, opleve et meget unikt fællesskab omkring det at male og tegne
Hen over året tilbyder vi en lang række kurser af forskellig varighed og med forskellige temaer. Vi lader os gerne inspirere af vores mangeårige faste kursister og finder på nyt undervejs i løbet af året. Ligesom vi også gerne, sammen med gode samarbejdspartnere, afholder kurser på andre lokationer i landet
Vil du opleve vores kursus form inden du fx melder dig ind som GULD medlem eller som deltager på et kursusforløb, så køb adgang til en af vores smagsprøver, som er små gode eksempler på, hvordan vi arbejder
Selvfølgelig skal du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du altid kan følge med i, hvad der sker på ArtAcademy. Vi findes også på de sociale medier, hvor vi løbende lægger nye lækkerier ud til vores følgere.
Jeg glæder mig til at møde dig på ArtAcademy.
Christina Kjelsmark
Det sker på Art Academy
Allernyeste bogprojekt….
Det allernyeste bogprojekt fra forlaget Cikuna, nåede knapt at blive leveret på adressen, før genpakning og forsendelse til adresser i hele landet. Rigtig mange har allerede erhvervet sig den seneste kunstbog “Mal lette landskaber” og den er blevet godt modtaget derude i landet.
I bogens kapitler følger vi årets gang med en række trin for trin øvelser. En del teori gennemgås undervejs, og når du har malet dig igennem bogen, er du faktisk rigtig godt i gang med dine landskaber.
Månedsopgave i maj
Buketten med de smukke orange ranunkler, skulle egentlig bare stå og pynte på arbejdsbordet i atelieret, men der gik ikke mange minutter før der blev blandet farve og gjort klar til denne måneds opgave. Med fuglenes sang i haven og solen skinnende forårsvarmt ned på lærredet, blev den skønne bukets levetid forlænget til glæde og beundring langt ud i fremtiden
Male opskrifter og smagsprøver
Til dig som gerne, helt uforpligtende, vil prøve at male i henhold til et online male kursus, så skulle du lade dig udfordre og inspirere i dit maleri med vores små male opskrifter / smagsprøver. Du tilgår disse opgaver enkeltvis og efter eget valg. Læs mere herunder.
Mal lette landskaber
To dage med intensivt fokus på landskabs maleri og tegning
Weekenden den 24.-25. maj 2025 – lørdag kl. 9-17 og søndag kl. 9-15 – med mulighed for deltagelse en enkelt dag.
Vi skal arbejde i to hele dage. Startende med en skitsesafari til Vesterhavet og derefter udvikling af egne værker i atelieret på Kunstskolen Sønderbygaard.
På kurset får du:
– Undervisning, sparring og guidet tur til Vesterhavet med kunstner Christina Kjelsmark.
– To dage med intensivt fokus på landskabs maleri og tegning.
– En masse nyttig viden om Vestjylland og nogle af de kunstnere som bor og arbejder herude.
– Besøg på Bovbjerg fyr, både i udstillingen og i tårnet.
– Mulighed for at arbejde i et skønt atelier i to hele dage. ( og en enkelt nat om nødvendigt)
Dette kursus har, for den opmærksomme læser, samme titel som vores nyeste udgivelse “Mal lette landskaber”, som udkommer inden afholdelse af dette kursus. Bogen indeholder en lang række, for vores mangeårige medlemmers vedkommende, kendte trin for trin maleopgaver og kommer derfor også til at danne et godt grundlag for netop dette male kursus.

Månedsopgave i maj
Kender I det, at man lige skal et smut forbi købmanden i et lille ærinde – aflevere pakker og købe rugbrød, og så står der den smukkeste buket indenfor døren – lige til at tage med hjem. Sådan en buket man bliver glad af både på grund af farverne, men også faconen på blomsterne, lyset og skyggerne som dannes i de smukke blomsterhoveder og pludselig er man ramt af inspiration til et fantastisk blomstermaleri.
I maj, som allerede nu tegner til at blive skøn og fuld af sol og rigtig forår, skal vi male de skønneste orange ranunkler i akryl, både ude og inde og med fingrene og andre værktøjer. Har I mulighed for at male ude, så benyt jer af dette, men husk på, at farverne er helt anderledes i lyset udenfor i forhold til lyset indenfor, så husk lige at tage maleriet med indenfor engang imellem under maleprocessen, for det er jo indenfor, at maleriet fremover vil skulle ses og opleves.

Slut dig til fællesskabet
Vil du også gerne dykke ned i månedsopgaver og deltage lidt billigere på malekuser? Så bliv medlem af inderkredsen og få alle fordele i Art Academy.dk. Her får du adgang til undervisning i tegning, akvarel og maleri, til sparring, nye ideer og uendeligt meget fagligt materiale. Læs meget mere om vores medlemskaber her. Standard er for dig, som gerne vil snuse lidt rundt en måneds tid og fornemme stemningen. GULD er for dig, der går hele vejen og vil være en del af malefællesskabet.
199 KR
pr. måned.
Smag på kunst
Tjek os ud.
- Her får du straks adgang til en lukket side.
- Du får adgang til den nyeste maleudfordring hver måned.
- Er du ny maler. Til dig får du ekstra adgang til onlinekurserne “Kom godt i gang med:
- Tegnekursus,
- Akvarelkursus
- Akrylkursus
- Til- og framelding, når du vil
1.995 kr
Om året
Guld
Med et Guld medlemskab får du bl.a.
- 12 måneders medlemskab til rabatpris.
- Ny maleudfordring hver måned, kun for medlemmer.
- Professionel sparring og hjælp til netop dine egne værker.
- Du bliver en del af et professionelt kunst fællesskab med sparring og lukket FB gruppe.
- Du får adgang til et skatkammer af alle tidligere udkomne månedsopgaver dvs. over 200 film og ideer.
- Alle E-bøger udgivet fra Cikuna.
- Store rabatter på alle Intensive onlinekurser og Masterclass
- Ingen binding
Gratis!
Art Boost
Med Art Boost får du ny inspiration i din indbakke hver uge et helt år.
Velkommen til Art Academys kunst- og inspirations boost.
Her finder du ord, ideer, billeder, teknikker og inspiration, som måske kan påvirke dit arbejde med maleriet. Helt gratis!
Har du set vores gratis indhold!
Vi har valgt at dele lidt gratis indhold med dig, som gerne vil opleve en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at være en del af online fællesskabet her på Art Academy.
Lær at …
På vores YouTube Kanal, har vi lagt et væld af små gratis film om at “Komme godt i gang”… med at male” og om at “Lære at male…..” med forskellige temaer.

Vi deler her 3 gratis og helt forskellige månedsopgaver fra vores medlemsside ArtAcademy.dk, til dig, der ønsker at få en lille forsmag på, hvad du kan forvente dig som medlem af ArtAcademy.dk
Gratis E-bog
E-bogen “Lys og skygge”, er en trin for trin guide, med tips og tricks til, hvordan du får styr på arbejdet med lys og skygge i dit maleri.
“Art Academy er ude tvivl et fantastisk sted.“
Når først Christina svinger penslerne og tager dig med ind i en verden af farver, penselstrøg og kunstberigelse, så svæver dine tanker og sjæl væk fra jorden og mennesker omkring dig og ind i en sky af kunst og frihed. Der findes intet bedre.
Hvad er Art Academy Din online kunstskole
Den fysiske del af vores kursusprogram foregår på Kunstskolen Sønderbygaard, hvor vi i løbet af året afholder adskillige fysiske malekurser med forskellige temaer. Fra Kunstskolen Sønderbygaard drives også “Din online kunstskole Art Academy”, som producere og sender live online male- og tegnekurser. På vores kunstskoler, foregår undervisningen altid ved erfarne, veluddannede, dygtige og meget inspirerende billedkunstnere. Det er vores fornemste opgave at lære dig at male og tegne, og på samme tid give en alsidig undervisning i farvelære, materialer, teknikker, teori og inspiration. Om du er begynder eller øvet maler, vil du på Art Academy og Kunstskolen Sønderbygaard, altid kunne finde et kursus eller en maleopgave, som er det helt rigtige for dig. Som medlem af Art Academy får du, hver måned adgang til en ny opgave med et nyt tema – der tegnes med alt fra blyant til kridt, males med akvarel og akryl på alt fra papir til store krukker.
Christina Kjelsmark: ”Det er min fornemste opgave at lære dig at male…..”