Velkommen til 2021

Velkommen til 2021 

Velkommen til 2021

Rigtig godt nytår og velkommen til 2021. Kalenderen for 2020 kan nu lukkes og det nye helt friske og uberørte 2021 er skudt i gang.

Vi afsluttede året 2020 med et helt fantastisk og succesfuldt webinar “En kreativ vinter” – et  online kursus, hvor vi var sammen hver for sig på den rigtig gode måde og det har været en fantastisk oplevelse og fornøjelse at undervise næste 600 glade og entusiastiske kursister.

Det kan godt være, at nogen af jer har brugt julen og nytåret på at få slappet lidt af og slå lidt mave oven på alt hyggen og den gode mad, men sådan er det slet ikke på ArtAcademy.dk – her arbejdes der altid – der tænkes kreative tanker og vilde ideer, der tegnes og males, der inspireres og opleves, der skrives og redigeres. Og alt dette vil blive omsat til spændende kurser, nye kunstværker, film, malerier og en ny kunstbog m.m. i løbet af det nye år.

Med januars begyndelse, har vi også nu taget hul på det nye kursus “Boost din kunst” – et 8 ugers online kursus, som giver vores kursister mulighed for igennem teori og praktik at booste deres egen kunst og dermed få hjælp til at finde deres eget udtryk og ståsted i maleriet.

Vi byder 2021 velkommen med, hvad det måtte byde os af udfordringer og restriktioner, og glæder os over, at være gearet til at kunne undervise i og formidle kunst og maleri online.