Nyhedsbrev logo

Info om kurser på Kunstskolen Sønderbygaard

Art Academy udbyder en række malekurser, workshops og weekendkurser. De fleste af kurserne foregår i de smukke omgivelser på Kunstskolen Sønderbygaard, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup.

Læs mere om Kunstskolen her... eller på www.GalleriGaarden.dk

Det er muligt at vælge mellem både workshops, ugekurser, weekendkurser, dagskurser, formiddagskurser og aftenkurser. Undervisere på kurserne er Christina Kjelsmark (www.ChristinaKjelsmark.dk), Bente Stæhr, samt et team af inviterede kunstnere. De aktuelle kurser opdateres løbende her på siden og de enkelte kurser tages af plakaten, så snart de er fyldt op.

Akrylkurser:

På Akrylkurserne  arbejder vi med forskellige tegne-, skitse- og maleteknikker, og bruger malingen transparent og dækkende. Vi arbejder oftest i akryl, som suppleres med oliepastelkridt, tusch, stof, papir og andre materialer. Hvert kursus har et overordnet tema. Det kan være landskab, mennesker, abstraktioner eller andet. Temaerne er både abstrakte og naturalistiske teknikker og motiverne er landskaber, dyr, mennesker, bygninger, detaljer og abstrakte former. Målet er at skabe individuelle og levende motiver med et fleksibelt materiale. Der holdes kurser både om formiddagen, om aftenen og i weekender.

Endags Workshop:

Workshops er enkelte kursusdage, hvor du kan mødes med andre malere og udvikle dit kunstneriske udtryk. Dage hvor du kan få lov at koble hjernen helt fra, fokusere på et emne og blot nyde at male og lade dig inspirere. Hver gang gives der et oplæg i et fastlagt emne. Der vises en maleteknik, og en masse nye ideer. Derefter arbejder du individuelt med dit billede under kreativ inspiration og personlig vejledning fra din underviser. Temaer kan være: landskabsmaleri, serigrafi, akvarellens betydning, Stempler og tryk, slagmetallets virkninger eller noget helt andet.

Workshops er inkl. lån af materialer, kaffe/te og en enkelt frokost. Det eneste du selv skal medbringe/købe på stedet er lærred.

Private kurser:

Det er også muligt for en gruppe malere at booke og designe deres helt eget private kursus. Vær ude i god tid, da der er lange ventelister på holdene.

Overnatning:

Vi har tre dobbeltværelser på kunstskolen til de der booker først. dernæst kan vi anbefale B&B Irma Jacobsen, som bor tæt på www.irmajacobsen.dk, Borbjerg Mølle Kro som blot ligger 3 km herfra www.borbjergmill.dk og Sevel Kro og Sevel Camping der ligger 14 km herfra www.sevelkro.dk og www.sevelcamping.dk

Ud af huset:

Foruden alle kurserne på Kunstskolen afholder Christina Kjelsmark kurser hos Kitkursus i Sorø, www.kitkursus.dk og få andre steder i landet.


En kreativ og afslappende oplevelse på Kunstskolen Sønderbygaard

Vi har den filosofi, at et kursusophold hos os skal være en faglig, kreativ men også afslappende oplevelse. Derfor inkluderer vi langt de fleste materialer i vores kurser.

Kompetent og inspirerende undervisning som tager udgangspunkt i dig og på dit niveau er en selvfølge.

Du skal ikke tænke på at købe maling. Det har vi klar til dig.

Du skal ikke slæbe staffelier og store kasser med materialer med. Alt står klar til dig i vores smukke atelier.

Du skal ikke tænke på termokander og flade madpakker, for vi står klar med kaffe og en dejlig frokost til dig.

Du skal ikke tænke på at skulle køre langt frem og tilbage, for vi har B&B værelser du kan leje, og så kan du blive og male så længe du har lyst.

Vi har en lille butik med materialer, hvor vi sælger lærreder, bøger, pensler, maling, skitsebøger, osv.

Det eneste vi ikke på forhånd inkluderer i prisen er lærreder. Det skyldes at malere har vidt forskellige ønsker til størrelse og kvalitet. Du kan selv medbringe lærreder, men du kan også købe dem her.

Du skal blot tilmelde dig kurset på hjemmesiden, afvente bekræftelse fra os, og så glæde dig indtil vi ses.

Juli på Art Academy
I denne måned er vi på besøg i Peterskirken i Rom. Vi har ladet os inspirere af det smukke marmor der pryder hele det store kirkerum. Se mere her...

DSCF4075redcomp


Lad det blomstre - blomstermaleri fra drøm til virkelighed - er udkommet!
Bestil din bog her...

forside2


Sommeren og efterårets spændende malekurser er klar!

- I år finder du flere blomster workshops og nye temaer på vores kursusliste. Se det store udvalg her...

Vi modtager følgende betalingskort: 
Dankort